Smart skærmdeling

Jeg er på kort tid (mindre end et døgn) blevet glad for et smart værktøj - Screenleap.com. Her kan man ret nemt dele sin skærm med andre uden at det kræver login og downloads. Dog bliver man nogle gange bedt om at hente en fil for at dele skærmen, men jeg har endnu ikke fundet systematikken i hvornår og for hvem det sker.

Metoden er simpel

1. Gå ind på Screenleap.com.
2. Tryk på Share your screen now (og åbn den downloadede fil, hvis der starter en download)
3. Giv den 9 cifrede kode til den, der skal se din skærm

Uden login kan du dele skærmen med to andre i op til 30 minutter. Har du brug for flere delinger og/eller længere tid kan du lave et login.

Eleverne afslutter selv delings-sessionen ved at klikke på Stop sharing i det vindue, der popper op under delingen (se det herunder).

Hvad er det smart til?

• Jeg har i dag brugt det til at vise elevernes produkter efter et gruppearbejde. Vi slap for fildelinger, men kunne i stedet se produktet fra elevens skærm. 
• For nogle elever kan det være nemmere at fremlægge fra stolerækkerne fordi de ikke bliver kigget på imens - de andre kigger jo op på skærmen i stedet.
• Enkelte elever var bekymrede for eventuelle popups (mails/facebook/...) så dem skal de slå fra eller vælge kun at dele specifikke vinduer eller områder af skærmen (Klik på pilen ved Share entire screen i popup-vinduet vist ovenfor).
• Husk! Eleverne skal huske at lave deres produkt i mindst skriftstørrelse 20, hvis det skal ses på SmartBoard/projektor.

PS. Har du brug for en skærmdeling, hvor du skal kunne styre modpartens computer, så er det Teamviewer, du skal have fat i. Det skal dog installeres på begge computere inden brug.

/SN

Julekalender

Copyright: Martin Stitchener

Man behøver ikke føle sig snydt for en undervisningsjulekalender i 2014. Man kan bare læse med her, hvor rigtig mange MfG-kolleger hver dag i december bidrager med en undervisningssekvens, de synes, altid fungerer godt.

Sådan retter du i det nye Word 2013

Efter spejlingen i spetember har vi fået en nye Word-version, hvor det er lidt mere kompliceret at få vist rettelser. Det er der råd for!
Så her er løsningen:

• Tryk på fanen Gennemse
• Vælg Alle markeringer i det øverste felt til højre for feltet Registrer ændringer.

Det kan blive nemmere

Jeg har ved hjælp af en makro lavet en genvejstast, der sørger for at ændringer registreres OG at alle markeringer ses. Du kan i videoen herunder se, hvordan man gør det.

Og som jeg siger til sidst i videoen, så kan du bruge makroer til at lave genvejstaster til at markere tekst med forskellige farver - jeg kender en del kolleger, der markerer de forskellige fejltyper med at markere teksten i en bestemt farve. Gør man det, vil jeg klart anbefale at lave genvejstaster til markering med hver af disse farver. Fremgangsmåden til at lave genvejstasten er den samme som i videoen, men det er vigtigt, at der er markeret noget tekst inden du går i gang med at indspille makroen.

Hvis du mangler flere tips til hvordan den elektroniske retning foregår nemmere, så se her.

5 ideer til den analoge time

Copyright: Jenny Downning

Den 10. september er der ikke noget net på skolen. Der er heller ikke nogen computere. Det giver unægtelig visse udfordringer for den undervisning, der efterhånden meget udpræget er tilrettelagt efter at man altid har en projekter, en computer og helst også lidt netforbindelse til rådighed. Men der er ikke noget at gøre. Undervisningen skal jo køre, så her kommer nogle forslag til øvelser, der kan køres ganske analogt og offline.

1) Spil et repetitionsspil bygget op omkring en spilleplade der ser nogenlunde sådan her ud (og tilpas spørgsmålene efter dit eget fag). Det kan være en ide at give eleverne spillepladen for som lektie, så de kan se hvilke spørgsmål de forventes at kunne svare på. Spillet spilles så i grupper, uden noter (for dem har eleverne alligevel sikkert ikke adgang til, nu hvor de ikke kan bruge computere), og svarer man forkert, er det HELT tilbage til start. På den måde sikrer man at man kommer igennem alle spørgsmålene mere end een gang også. Du kan jo lave en lille præmie til vinderen af hver gruppe i form af et gavekort på en uges udsættelse af en skriftlig aflevering.

2) Udfyld off-line analoge Facebook-profiler for karaktererne i en tekst/historiske personer/politikere i en bestemt forligssituation eller hvad man nu kan finde på, og lad disse danne grundlag for en analyse. Herefter udstilles profilerne, mens eleverne skiftes til at præsentere deres profiler og tankerne bag disse for hinanden. Du kan finde skabelonerne til sådanne profiler i nederst dette blogindlæg. Man kan herfra downloade dem og redigere. Ønsker man en dansk version af skabelonen, kan man kontakte EP.

3) Lad dig inspirere af Sidsels indlæg om læsning i studiemoduler, og brug timen på at læse løs. Lås klasselokalet med alle elevernes mobiltelefoner inde, sørg for at have kopieret teksten til eleverne og lad dem læse, læse, læse.

4) Tag en walk-’n-talk omkring søen med eleverne, mens de diskuterer bestemte arbejdsspørgsmål. Når de kommer hjem, bruger de 10 minutter i tavshed - og ganske individuelt - på at skrive referat af deres diskussion. Slut af med at høre et par referater, som så kommenteres af resten af klassen: Hvad manglede? Hvad havde eleven med som resten af klassen måske ikke havde?

5) Hold det lærerforedrag du ellers kan være bekymret for at holde fordi du mener computerne vil forstyrre det. Du kan læse Thorkils bud på hvordan lærerforedrag kan kombineres med opsamlingen efterfølgende her.

Tips til personlig planlægning

I går var nogle af os på kursus i Personlig planlægning, og jeg vil her komme med et par tips, som vi fandt på i går:

Kategorisér din forberedelse
Du kan inddele din forberedelse til undervisningen i tre kategorier, A, B og C.

• A-moduler er de undervisningsmoduler, der kræver meget forberedelse. Det er oftest noget, du ikke har lavet før.
• B-moduler kræver en del forberedelse, men ikke så meget som A.
• C-moduler er undervisningsmoduler, der kræver meget lidt forberedelse.

Nu handler det om, at planlægge sin undervisning, så der er en jævn fordeling af modul-kategorierne i en uge. I hvert fald skal du sikre dig, at der ikke er for mange A-moduler.

Det er vigtigt at understrege, at C-moduler ikke (nødvendigvis) er dårligere undervisning - kategorierne er udelukkende baseret på forberedelsestiden.

Hvordan får jeg så overblikket over min uge?

Her kan det være et godt tip at bruge Google kalender. Dit Ludus-skema synkroniseres automatisk til den Google-konto, du har via skolen. Kender du ikke dit login, så find det i Fronter->Information fra administrationen->IT->Google login-information.

Du kan derfor se dit skoleskema, som fx ser således ud (klik for at se billedet i en større version):

Det der er værd at bemærke er, at der er farve på begivenhederne - og den kan du selv ændre. Derfor kan du markere A-, B-, og C-moduler med hver sin farve (fx. rød, gul og blå), og når du har forberedt dem, kan du ændre farven til grøn. På den måde kan du også se, hvor langt du er nået i din forberedelse.

Så kan skemaet se således ud (klik for at se billedet i en større version):

Hvis du ikke vil bruge A-, B- og C-kategoriseringen, kan du nøjes med at bruge farverne til at markere om du er færdig med at forberede (grøn), undervejs i forberedelsen (gul) eller ikke begyndt med forberedelsen (rød).

Desuden kan du tilføje begivenheder (fx. forberedelse, rette opgaver mm.) noget nemmere end i Ludus. Altså lave din egen personlige ugeplan. Du skal dog være opmærksom på, at de begivenheder du selv tilføjer ikke kommer til at stå i Ludus kalenderen.

Som en ekstra funktion er det muligt at tilføje andre kalendere, fx din private kalender og din bedre halvdels (arbejds)kalender.

PS. Sådan ændrer du farven på en begivenhed:

1. Tryk på begivenheden der hvor tidspunktet står.
2. Tryk på den lille firkant øverst til venstre i den boks der popper op. Så kan du vælge en farve.

Tips til forældreaften

Så er det igen tid til forældreaften på MfG, og jeg har samlet lidt tips og tricks i dette dokument. Her er der forslag til dagsorden, underpunkter til det, man skal huske at sige og tips til, hvordan man kan begrænse lærernes talelyst til fagpræsentationerne.

Desuden er der et link til en præsentation, med bl.a. dagsorden, summespørgsmål og stikord til nogle af punkterne. Denne præsentation kan bruges på SmartBoard/lærred under selve forældremødet.
Hvis du er logget ind med din google-konto fra skolen (initialer@mfgy.dk), så kan du kommentere dokumentet. Så kom gerne med input!

/SN

Test er bedst - danskhistorieoversigtsforløb med aspergerne

I en almindelig ”muggler”-klasse er det med øjenkontakt og kropssprog ret nemt at aflæse, om man har eleverne med. De samme redskaber er nær ubrugelige, når man har med aspergere at gøre. Mine dygtige elever i 1s og 2s kan virke pænt apatiske og samtidig få alt med, hvad man siger. Men de kan også se ud som om de er ”med” og så i virkeligheden være på rejse i deres egen bevidsthed.

Derfor forsøgte jeg i dansk-historieforløbet i 1g at afprøve en ”asperger-venlig”-model. To overordnede principper var gældende: 1) Hver time skulle være genkendelig. Det vil sige, at arbejdsformerne skulle være ca. de samme gennem forløbets 6 moduler. 2) Hver (!) time skulle afsluttes med en test.

Sammen med min kollega Anne havde jeg valgt 6 perioder til de 6 moduler: Middelalder, Enevælde, Guldalder, Industrialisering, Mellemkrigstid og Efterkrigstid. Til hvert emne havde jeg så valgt 8 overskrifter (f.eks. ”feudalisme”).

Sådan forløb hvert modul:

1. Ud fra små stikordskort fortæller jeg, hvad hver overskrift dækker over, mens eleverne noterer og spørger ind. Det er vigtigt at holde sig til det der står på kortene og ikke at falde i historikerfælden og kaste sig ud i de sædvanlige lange anekdoter.
2. Så er det elevernes tur. I mindre grupper får de udleveret en stak laminerede stikordskort - de samme som jeg lige har talt ud fra. De skal så træne og høre hinanden. På skift trækkes et kort (overskriften står på den ene side, stikordene på den anden) og eleven skal så fortælle alt det han kan huske, mens de andre i gruppen hjælper, supplerer og korrigerer. Der er ikke tale om en konkurrence, men derimod en træningssituation, hvor de skal hjælpe hinanden med at huske så meget som muligt. De skal træne i 30 minutter. Hvis de er færdige med alle kort, skal de starte forfra.
3. Så skal der trænes årstal! Jeg præsenterer 6-8 årstal til perioden, dernæst skal eleverne individuelt øve dem på quizlet.com. Nogle er hurtigere færdige end andre, så de går i gang med at repetere årstal fra sidste gang.
4. Og til sidst kommer det store øjeblik, alle har ventet på: En lille multiple choice med ca. 15 spørgsmål. Testen er nært knyttet til det der står på kortene og til de årstal, de lige har trænet. Jeg kunne i øvrigt ikke lade være med at putte små vittigheder ind - til stor moro for eleverne. (Og ja, det er en myte, at aspergere ikke forstår humor - faktisk reagerer de mere på mine platte vitser end andre klasser, men det siger måske mere om mig end om dem?!)

Eleverne følte sig trygge ved strukturen, og det, at der i slutningen af timen var kontant afregning, gav en umiddelbar motivation for at få lært kortene. Nogle elever klarede sig godt i alle tests, men enkelte rykkede sig fra i starten at have næsten alt forkert - til i slutningen af forløbet at have næsten alt rigtigt.

Nu ved jeg godt, at multiple choice ikke er livets endemål, men de er hurtige at rette. Og på trods af deres mange begrænsninger gav de ikke blot et indblik i, hvor meget eleverne havde fået med, men også - ret nådesløst -  i min egen undervisnings mangler. Den store forskel var, at jeg testede i hver time, og derfor kunne jeg ned i detaljen udpege problemer - og få gjort noget ved dem. 

Næste skoleår kører jeg forløbet på en ikke-aspergerklasse. Mon de får det samme udbytte? Det vil tiden og testen vise.

(du er velkommen til at bruge mit materiale - klik på linksene stikordkort m.m. i teksten)