onsdag den 25. juni 2014

Test er bedst - danskhistorieoversigtsforløb med aspergerne

I en almindelig ”muggler”-klasse er det med øjenkontakt og kropssprog ret nemt at aflæse, om man har eleverne med. De samme redskaber er nær ubrugelige, når man har med aspergere at gøre. Mine dygtige elever i 1s og 2s kan virke pænt apatiske og samtidig få alt med, hvad man siger. Men de kan også se ud som om de er ”med” og så i virkeligheden være på rejse i deres egen bevidsthed.

Derfor forsøgte jeg i dansk-historieforløbet i 1g at afprøve en ”asperger-venlig”-model. To overordnede principper var gældende: 1) Hver time skulle være genkendelig. Det vil sige, at arbejdsformerne skulle være ca. de samme gennem forløbets 6 moduler. 2) Hver (!) time skulle afsluttes med en test.
Sammen med min kollega Anne havde jeg valgt 6 perioder til de 6 moduler: Middelalder, Enevælde, Guldalder, Industrialisering, Mellemkrigstid og Efterkrigstid. Til hvert emne havde jeg så valgt 8 overskrifter (f.eks. ”feudalisme”).

Sådan forløb hvert modul:
  1. Ud fra små stikordskort fortæller jeg, hvad hver overskrift dækker over, mens eleverne noterer og spørger ind. Det er vigtigt at holde sig til det der står på kortene og ikke at falde i historikerfælden og kaste sig ud i de sædvanlige lange anekdoter.
  2. Så er det elevernes tur. I mindre grupper får de udleveret en stak laminerede stikordskort - de samme som jeg lige har talt ud fra. De skal så træne og høre hinanden. På skift trækkes et kort (overskriften står på den ene side, stikordene på den anden) og eleven skal så fortælle alt det han kan huske, mens de andre i gruppen hjælper, supplerer og korrigerer. Der er ikke tale om en konkurrence, men derimod en træningssituation, hvor de skal hjælpe hinanden med at huske så meget som muligt. De skal træne i 30 minutter. Hvis de er færdige med alle kort, skal de starte forfra.
  3. Så skal der trænes årstal! Jeg præsenterer 6-8 årstal til perioden, dernæst skal eleverne individuelt øve dem på quizlet.com. Nogle er hurtigere færdige end andre, så de går i gang med at repetere årstal fra sidste gang.
  4. Og til sidst kommer det store øjeblik, alle har ventet på: En lille multiple choice med ca. 15 spørgsmål. Testen er nært knyttet til det der står på kortene og til de årstal, de lige har trænet. Jeg kunne i øvrigt ikke lade være med at putte små vittigheder ind - til stor moro for eleverne. (Og ja, det er en myte, at aspergere ikke forstår humor - faktisk reagerer de mere på mine platte vitser end andre klasser, men det siger måske mere om mig end om dem?!)

Eleverne følte sig trygge ved strukturen, og det, at der i slutningen af timen var kontant afregning, gav en umiddelbar motivation for at få lært kortene. Nogle elever klarede sig godt i alle tests, men enkelte rykkede sig fra i starten at have næsten alt forkert - til i slutningen af forløbet at have næsten alt rigtigt.

Nu ved jeg godt, at multiple choice ikke er livets endemål, men de er hurtige at rette. Og på trods af deres mange begrænsninger gav de ikke blot et indblik i, hvor meget eleverne havde fået med, men også - ret nådesløst -  i min egen undervisnings mangler. Den store forskel var, at jeg testede i hver time, og derfor kunne jeg ned i detaljen udpege problemer - og få gjort noget ved dem. 

Næste skoleår kører jeg forløbet på en ikke-aspergerklasse. Mon de får det samme udbytte? Det vil tiden og testen vise.

(du er velkommen til at bruge mit materiale - klik på linksene stikordkort m.m. i teksten)

lørdag den 21. juni 2014

Test er bedst!

For noget tid siden havde den new zealandske forsker John Hattie noget nær guru-status. Det simple budskab: Det er læreren, der gør forskellen faldt i god jord hos lærerne (naturligvis!), mens rektorer og bestyrelser syntes godt om Hatties påstand, at klassestørrelse kun havde minimal betydning for læringen.
Nu synes pendulet at gå den anden vej. Hattie er vist nok ikke så smart længere.

Jeg har hørt to væsentlige kritikpunkter af Hatties forskning: 1. Den er ikke andet end en ret vilkårlig sammentælling af andres resultater, som i øvrigt slet ikke er sammenlignelige. 2. Hattie er for fokuseret på test og repræsenterer dermed et gammeldags skolesyn.

Det første kritikpunkt giver god mening for mig. Det andet er vel også rigtigt nok. Mit problem er bare: JEG ELSKER TESTS! Jeg elsker dem så meget, at jeg gerne bruger ekstra tid på at udarbejde dem og - ikke mindst - på det slidsomme arbejde at rette og evaluere dem. Så når Hattie forsvarer sig med, at det ikke er et problem at undervisningen indrettes efter testen, hvis bare testen er god og dækkende, ja så er jeg såmænd helt enig. Og i øvrigt meget langt fra det der for tiden er smart at sige i lille Danmark.

Men hvorfor er det så, at tests er så vidunderlige?

For det første spreder det almindelig skræk og rædsel. Det er motivation på den hårde måde, men det er også en mulighed for eleven klart og tydeligt at se egne fremskridt. Og er der noget mere motiverende end at se sig selv blive bedre? (spurgte han retorisk)

For det andet sikrer det en mere tydelig evaluering af elevens arbejde. Jeg kan ikke fordrage det der fedteri op til karaktergivning, og jeg føler, at jeg har et solidere grundlag for i det hele taget at kunne begrunde karakterer end bare den der med ”du skal være mere aktiv i timerne”. For slet ikke at tale om nødvendigheden af pen-and-paper-tests efter informationsteknologiens og den dertil hørende og voksende snydekulturs indtog.

For det tredje giver det mig en enestående mulighed for at evaluere min egen undervisning. Ved regelmæssige og dækkende tests kan jeg se, hvor min undervisning rammer rigtigt, men også hvor den rammer forkert. Har jeg sjusket med forberedelsen til en time eller har jeg været for utydelig i min formidling, afspejles det umiddelbart i testen. Og på den måde kan jeg rette op på de utallige bommerter jeg laver og jeg kan slå præcist ned på det centrale, når vi repeterer. Hvad sidder godt fast? Hvad trænger til yderligere træning?


I mit næste indlæg vil jeg kort redegøre for, hvordan et testbaseret forløb i en historieklasse kunne se ud. Jeg har brugt det i en asperger-klasse, hvor den type undervisning er oplagt, men jeg er sikker på, at jeg med fordel kan bruge det i andre klasser også.

tirsdag den 10. juni 2014

Gyldendal tilbyder gratis i-bøger

Gyldendal tilbyder gratis licenser til flere af deres i-bøger. Men kun hvis du er tilmeldt deres nyhedsbrev og har registreret dig som bruger med dine fag. Så skynd dig at tilmelde dig deres nyhedsbrev og se, om der noget til dine fag. Du kan gøre det her.