Test er bedst - danskhistorieoversigtsforløb med aspergerne

I en almindelig ”muggler”-klasse er det med øjenkontakt og kropssprog ret nemt at aflæse, om man har eleverne med. De samme redskaber er nær ubrugelige, når man har med aspergere at gøre. Mine dygtige elever i 1s og 2s kan virke pænt apatiske og samtidig få alt med, hvad man siger. Men de kan også se ud som om de er ”med” og så i virkeligheden være på rejse i deres egen bevidsthed.

Derfor forsøgte jeg i dansk-historieforløbet i 1g at afprøve en ”asperger-venlig”-model. To overordnede principper var gældende: 1) Hver time skulle være genkendelig. Det vil sige, at arbejdsformerne skulle være ca. de samme gennem forløbets 6 moduler. 2) Hver (!) time skulle afsluttes med en test.

Sammen med min kollega Anne havde jeg valgt 6 perioder til de 6 moduler: Middelalder, Enevælde, Guldalder, Industrialisering, Mellemkrigstid og Efterkrigstid. Til hvert emne havde jeg så valgt 8 overskrifter (f.eks. ”feudalisme”).

Sådan forløb hvert modul:

1. Ud fra små stikordskort fortæller jeg, hvad hver overskrift dækker over, mens eleverne noterer og spørger ind. Det er vigtigt at holde sig til det der står på kortene og ikke at falde i historikerfælden og kaste sig ud i de sædvanlige lange anekdoter.
2. Så er det elevernes tur. I mindre grupper får de udleveret en stak laminerede stikordskort - de samme som jeg lige har talt ud fra. De skal så træne og høre hinanden. På skift trækkes et kort (overskriften står på den ene side, stikordene på den anden) og eleven skal så fortælle alt det han kan huske, mens de andre i gruppen hjælper, supplerer og korrigerer. Der er ikke tale om en konkurrence, men derimod en træningssituation, hvor de skal hjælpe hinanden med at huske så meget som muligt. De skal træne i 30 minutter. Hvis de er færdige med alle kort, skal de starte forfra.
3. Så skal der trænes årstal! Jeg præsenterer 6-8 årstal til perioden, dernæst skal eleverne individuelt øve dem på quizlet.com. Nogle er hurtigere færdige end andre, så de går i gang med at repetere årstal fra sidste gang.
4. Og til sidst kommer det store øjeblik, alle har ventet på: En lille multiple choice med ca. 15 spørgsmål. Testen er nært knyttet til det der står på kortene og til de årstal, de lige har trænet. Jeg kunne i øvrigt ikke lade være med at putte små vittigheder ind - til stor moro for eleverne. (Og ja, det er en myte, at aspergere ikke forstår humor - faktisk reagerer de mere på mine platte vitser end andre klasser, men det siger måske mere om mig end om dem?!)

Eleverne følte sig trygge ved strukturen, og det, at der i slutningen af timen var kontant afregning, gav en umiddelbar motivation for at få lært kortene. Nogle elever klarede sig godt i alle tests, men enkelte rykkede sig fra i starten at have næsten alt forkert - til i slutningen af forløbet at have næsten alt rigtigt.

Nu ved jeg godt, at multiple choice ikke er livets endemål, men de er hurtige at rette. Og på trods af deres mange begrænsninger gav de ikke blot et indblik i, hvor meget eleverne havde fået med, men også - ret nådesløst -  i min egen undervisnings mangler. Den store forskel var, at jeg testede i hver time, og derfor kunne jeg ned i detaljen udpege problemer - og få gjort noget ved dem. 

Næste skoleår kører jeg forløbet på en ikke-aspergerklasse. Mon de får det samme udbytte? Det vil tiden og testen vise.

(du er velkommen til at bruge mit materiale - klik på linksene stikordkort m.m. i teksten)

Test er bedst!

For noget tid siden havde den new zealandske forsker John Hattie noget nær guru-status. Det simple budskab: Det er læreren, der gør forskellen faldt i god jord hos lærerne (naturligvis!), mens rektorer og bestyrelser syntes godt om Hatties påstand, at klassestørrelse kun havde minimal betydning for læringen.

Nu synes pendulet at gå den anden vej. Hattie er vist nok ikke så smart længere.

Jeg har hørt to væsentlige kritikpunkter af Hatties forskning: 1. Den er ikke andet end en ret vilkårlig sammentælling af andres resultater, som i øvrigt slet ikke er sammenlignelige. 2. Hattie er for fokuseret på test og repræsenterer dermed et gammeldags skolesyn.

Det første kritikpunkt giver god mening for mig. Det andet er vel også rigtigt nok. Mit problem er bare: JEG ELSKER TESTS! Jeg elsker dem så meget, at jeg gerne bruger ekstra tid på at udarbejde dem og - ikke mindst - på det slidsomme arbejde at rette og evaluere dem. Så når Hattie forsvarer sig med, at det ikke er et problem at undervisningen indrettes efter testen, hvis bare testen er god og dækkende, ja så er jeg såmænd helt enig. Og i øvrigt meget langt fra det der for tiden er smart at sige i lille Danmark.

Men hvorfor er det så, at tests er så vidunderlige?

For det første spreder det almindelig skræk og rædsel. Det er motivation på den hårde måde, men det er også en mulighed for eleven klart og tydeligt at se egne fremskridt. Og er der noget mere motiverende end at se sig selv blive bedre? (spurgte han retorisk)

For det andet sikrer det en mere tydelig evaluering af elevens arbejde. Jeg kan ikke fordrage det der fedteri op til karaktergivning, og jeg føler, at jeg har et solidere grundlag for i det hele taget at kunne begrunde karakterer end bare den der med ”du skal være mere aktiv i timerne”. For slet ikke at tale om nødvendigheden af pen-and-paper-tests efter informationsteknologiens og den dertil hørende og voksende snydekulturs indtog.

For det tredje giver det mig en enestående mulighed for at evaluere min egen undervisning. Ved regelmæssige og dækkende tests kan jeg se, hvor min undervisning rammer rigtigt, men også hvor den rammer forkert. Har jeg sjusket med forberedelsen til en time eller har jeg været for utydelig i min formidling, afspejles det umiddelbart i testen. Og på den måde kan jeg rette op på de utallige bommerter jeg laver og jeg kan slå præcist ned på det centrale, når vi repeterer. Hvad sidder godt fast? Hvad trænger til yderligere træning?

I mit næste indlæg vil jeg kort redegøre for, hvordan et testbaseret forløb i en historieklasse kunne se ud. Jeg har brugt det i en asperger-klasse, hvor den type undervisning er oplagt, men jeg er sikker på, at jeg med fordel kan bruge det i andre klasser også.

Gyldendal tilbyder gratis i-bøger

Gyldendal tilbyder gratis licenser til flere af deres i-bøger. Men kun hvis du er tilmeldt deres nyhedsbrev og har registreret dig som bruger med dine fag. Så skynd dig at tilmelde dig deres nyhedsbrev og se, om der noget til dine fag. Du kan gøre det her.

Omlagt skriftlighed - tips og tricks

Jeg bliver mere og mere begejstret for omlagt skriftlighed - og heldigvis gør eleverne det også. For eleverne er det godt at få feedback mens de laver opgaven og for mig er det godt at give feedback live og (næsten) slippe for at rette bagefter.

Du kan læse om mine erfaringer med at bruge en halv skrivedag på at lade eleverne lave et eksamenssæt (matematik) i par.

Jeg har i den forbindelse at lave en kort liste med de vigtigste ting, man skal være opmærksom på. De er lavet set fra en matematiklærers erfaringer, men jeg er sikker på, at noget af det kan overføres til andre fag - fx oversættelser i fremmedsprog.

• Hold snor i eleverne: Det kan nemt være, at eleverne spreder sig over hele skolen, og derfor kan det være en god ide at stille klare krav til "afrapportering". Enten efter et bestemt tidsrum eller efter hver opgave. Jeg lavede dette afkrydsningsskema til afrapporteringen: 
  
• Ret undervejs: Tiden du bruger sammen med eleverne tjener sig virkelig ind, hvis du får rettet undervejs. Det giver desuden eleverne en bedre mulighed for at få feedback og rette besvarelserne med det samme. MEN: Hvis de alle venter til de er helt færdige, så får du travlt til sidst. Derfor skal du stille krav om, at de kommer hver gang, de er færdige med en opgave. IKKE først når de er færdig med alle opgaverne. Samtidig får du et overblik over, hvor meget de når.
• Aflever kun det, der skal rettes: Måske kan du ikke nå at rette det hele, så gør det klart for eleverne, at du gerne retter bagefter - men de skal kun aflevere det, du ikke har nået at rette i timerne. 
• Nå det, du når: Gør det klart for eleverne, at de kun forventes at bruge den afsatte tid. Her er det bedre at nå få opgaver grundigt end alle opgaverne overfladisk. Selvfølgelig kan du lade dem lave resten færdig derhjemme til senere aflevering.

/SN

Nye Apps i Google Docs

Vi har netop lagt et nyt ikon Google Drev ind på skrivebordet på skolens maskiner, for at minde dig om, at både du og dine elever på MfG har en Google konto med 30 GB fordelt blandt Drev, Gmail, Websites, Foto, Blogs, osv. Dine elevers konto hedder fornavn.efternavn.aarstal@mfgy.dk. I Google Drev har du (eller burde have) mapper for alle dine klasser/hold, og du finder dem ved at klikke på ”Delt med mig”, og alle dokumenterne i disse mapper kan du dele med eleverne. Der er kommet en del nye gratis Apps til dit Google Drev, og dem kan du vælge  ved at klikke på Opret -> Tilknyt flere Apps. Her kan jeg nævne Kaizena, MindMup, MindMeister og GeoGebra.  Disse Apps virker bedst, hvis du bruger browseren Google Chrome. Du kan installere Google Drev til din computer, men det er lige så nemt at arbejde i skyen i stedet, så alle disse Apps skal altså ikke installeres ! Har du ikke nok i 30 GB, kan du købe 100 GB ekstra for en pris på 11 kr/måned !

Kaizena er et værktøj, som du kan bruge hvis du vil kommentere dine elevers produktioner i Google Docs, for Kaizena giver dig mulighed for at give kommentarer til dine elever når de arbejder i Google Docs. Du kan give både skriftlige kommentarer og indtale mundtlige kommentarer. De forskellige kommentarer  kan markeres med forskellige farver, alt efter type af kommentarer. Desuden kan du indsætte links til ressourcer, det kan være dokumenter eller evt. en video som hjælper eleven videre. Du kan åbne Kaizena direkte fra dit Drev, ved at vælge ”Tilføjelser”, ”Kaizena Shortcut” og ”Open this Doc in Kaizena”. Hvis du går direkte ind i https://kaizena.com/dashboard/docs kan du tilføje en hel elevmappe til Kaizena ("Add Folder")

Se to videoer om hvordan Kaizena benyttes: 

MindMup er et mindmapping værktøj, som blandt andet gør det muligt at samarbejde online om et fælles mindmap. Man kan bruge MindMup, når man er logget ind i Google Drev. Du kan sammen med eleverne generere idéer og organisere informationer.  Det kan være forud for fælles opgaveskrivning,  projektarbejde og lignende. Eleverne kan indskrive deres idéer i mindmappet, og bygge videre på hinandens idéer, men du har mulighed for at læse med og kommentere. Du laver et mindmap ved at vælge Opret -> Mind Map. Hvis du går direkte ind i https://mindmup.com/  kan du vælge  Open/Import -> From Google Drive. Her kan du også vælge Extensions -> Realtime collaborations, og flere kan nu samtidigt skrive i mindmappet.

Se en video om hvordan MindMup benyttes:


Mindmeister i Google Docs er et lille program, der laver en punktopstilling om til et mindmap. Først går du ind i Opret -> Dokument. Du laver nu et dokument med en punktopstilling. Når du er færdig, markerer du hele punktopstillingen og vælger ”Tilføjelser”, ”MindMeister” og ”Insert as MindMap”.  Et mindmap dukker nu op under punktopstillingen. Du kan nu slette punktopstillingen, for nu har du et mindmap i stedet, altså en grafisk repræsentation af punktopstillingen.

Se en video om hvordan MindMeister benyttes:

Til Google Drev findes der også en Matematik-app, nemlig GeoGebra. Så man kan altså også godt arbejde med GeoGebra i skyen. Her er der en integreret oprettelse og opbevaring af GeoGebra dokumenter i Google Drev. Geogebra er et dynamisk matematik software, som kombinerer geometri, algebra, graftegning og funktioner. Denne App tilbyder ikke endnu alle de muligheder, der findes i computer-programmet, men næsten.  I Google Drev kan man altså oprette og dele interaktive dokumenter med eleverne. Eleverne kan jo også udvikle deres egne materialer og dele med andre elever. Du laver et GeoGebra dokument ved at vælge Opret -> GeoGebra File. For at tilknytte dit Google Drev, vælger du (i web.geogebra.org) ”Log ind … ” og dobbeltklikker på Google. Du får nu en log ind side, hvor du skriver din adgangskode til din Google konto. Du kan nu åbne/gemme fra/til Google Drev. God fornøjelse !!  

Omlagt skriftlig arbejde i studiemoduler

Det følgende indlæg har jeg sammensat med ideer stjålet rundt omkring fra forskellige steder; ideer kolleger har bidraget med i korridoren, over frokosten, på kurser osv. Bare så ingen tror det er mine egne. Men indlægget bygger også på Hanne Leth Andersens forskning om skriftlighed og rettestrategier, hvor jeg særligt hæftede mig ved at den der retter, lærer mest. Dette betyder at eleverne får meget mere ud a peer feed-back end uoverskueligt mange røde streger. Det betyder at læreren som en del af processen med stor fordel kan lægge peer feed-back ind undervejs og selv rette meget mere fokuseret. Ufokuseret retning virker ikke! Dette betyder samtidig at den rettetid vi som lærere måske tidligere har brugt på de røde streger, nu frigives til vejledningstiden med eleverne.

Studiemoduler kan altså være en god ramme for at omlægge rettearbejdet og arbejde med skriftlighed på en mere hensigtsmæssig måde for alle parter. Men tiden brugt i studiemodulerne skal selvfølgelig indgå som en del af elevtiden. Her følger 6 forslag til hvordan:

1) Til mindre, afgrænsede opgaver kan du bruge et studiemodul på at sætte eleverne i grupper med deres færdige produkter. De skal nu læse hinandens produkter og give hinanden feed-back på nogle klare kriterier som du har defineret. Feed-back’en skrives ind under opgaven. Som lærer er dit job efterfølgende at læse opgaven og feed-back’en, og DIN eneste feed-back bliver om du er enig eller uenig (og selvfølgelig nok også kort hvorfor) med feed-back’en. Men altså pointen er at grundlæggende fejl (stavefejl, fx) gerne skulle være blevet udryddet i feed-back-runden (tak til Christina).

2) Eleverne får en ret veldefineret afrundet opgave (fx en oversættelse eller en matematikopgave), som de skal skrive individuelt. Inden studiemodulet skimmer læreren opgaverne og sætter eleverne i passende grupper - alt for gode besvarelser skal ikke sættes sammen med alt for mangelfulde besvarelser. I studiemodulet får gruppen nu til opgave at sammensætte (eller omskrive) til den perfekte aflevering. Det betyder at eleverne altså skal diskutere sig frem til de bedste svar. Herefter retter du som lærer kun gruppeafleveringerne (tak til Kenneth).

3) Gør dine rettelser sparsomme: Skriv blot ’god analyse’ eller ’stavefejl’ eller ’læs denne sætning igen’ osv. Dette gøres ENDNU lettere hvis du har adgang til et program som ’Fejlretter’ eller ’Wordmark’, for her kan du foruddefinere dine ’retteknapper’. I studiemodulet er det elevernes opgave at rette opgaven igennem, spørge læreren hvor der er ting de er uklare på osv. Den rettede version vises til læreren, men uden at lærerens kommentarer er slettet, så man som lærer let kan se hvor der er sket ændringer. (Tak til Stinna)

4) Lav en mindre opgave (gerne en der er inddelt i flere delopgaver fx en matematikaflevering eller en grammatikprøve) i studiemodulet, og få eleverne til at komme til op til katederet hver gang en opgave er færdiglavet, for at få opgaven rettet. På den måde retter du kun det, du kan nå at rette i timen, og eleverne arbejder i dybden med en opgave indtil den er perfekt. (Tak til Sidsel)

5) Brug studiemodulet som vejledningstime til en større opgave, og kald eleverne ud én efter én for at tale om deres opgave (eller, hvis der er for mange elever, i mindre grupper af 2 eller 3). Spørg dem hvad de har tænkt at skrive i opgaven, og vejled dem så herefter. Her kan man med fordel have givet eleverne som lektie at de skal skrive en fyldig disposition til opgaven, så denne danner grundlag for vejledningen. I dette tilfælde er noget af elevtiden så gået til opgavens forarbejde. For at spare tid i retteprocessen kan man så rette meget fokuseret, altså fx kun kommentere struktur eller analyseindhold eller andet, der nu måtte være væsentligt at have fokus på.

6) Brug et studiemodul til at lade eleverne rette hinandens produkter ud fra ganske klare evalueringskriterier. Her kan det være en fordel at have lavet et evalueringsark med de klare kriterier, og så skal eleverne altså udfylde om kriteriet er opfyldt, delvist opfyldt eller ikke opfyldt. Både opgaven op til og selve evalueringen er en del af elevtiden - ligesom efterarbejdet er det. Eleverne får på baggrund af denne feed-back mulighed at rette deres aflevering til. Den færdige aflevering afleveres sammen med evalueringsarket, og det vigtige er nu om eleven faktisk har rettet sine fejl og mangler (inspireret af Mette Macholm).

spil til uregelmæssige verber (men måske også til fag uden verber)

Jeg har fået ideen til dette lille spil fra Sandy Millins blog.

Bed eleverne skrive alle de uregelmæssige verber de overhovedet kan komme i tanke om, på A3-ark der ligger rundt om i klassen (eller book de nye Whiteboards og bed eleverne udfylde disse med uregelmæssige verber). Verberne skal stå i infinitiv, og ja, de samme verber vil højst sandsynligt optræde flere gange og det er helt ok). Herefter skal eleverne gå rundt og skrive datidsformerne under infinitiverne. Samtidig går du rundt og markerer hvor der måtte være fejl (du retter ikke, men markerer bare evt. med en cirkel omkring verbet). 

Når alle verber har fået en datidsform, får I sammen rettet, der hvor der måtte være fejl, og ud fra denne øvelse laver I nu en lille liste med de 10 mest problematiske verber.

Man kunne jo lave øvelsen med alt muligt andet også, ikk'?