Nye Apps i Google Docs

Vi har netop lagt et nyt ikon Google Drev ind på skrivebordet på skolens maskiner, for at minde dig om, at både du og dine elever på MfG har en Google konto med 30 GB fordelt blandt Drev, Gmail, Websites, Foto, Blogs, osv. Dine elevers konto hedder fornavn.efternavn.aarstal@mfgy.dk. I Google Drev har du (eller burde have) mapper for alle dine klasser/hold, og du finder dem ved at klikke på ”Delt med mig”, og alle dokumenterne i disse mapper kan du dele med eleverne. Der er kommet en del nye gratis Apps til dit Google Drev, og dem kan du vælge  ved at klikke på Opret -> Tilknyt flere Apps. Her kan jeg nævne Kaizena, MindMup, MindMeister og GeoGebra.  Disse Apps virker bedst, hvis du bruger browseren Google Chrome. Du kan installere Google Drev til din computer, men det er lige så nemt at arbejde i skyen i stedet, så alle disse Apps skal altså ikke installeres ! Har du ikke nok i 30 GB, kan du købe 100 GB ekstra for en pris på 11 kr/måned !

Kaizena er et værktøj, som du kan bruge hvis du vil kommentere dine elevers produktioner i Google Docs, for Kaizena giver dig mulighed for at give kommentarer til dine elever når de arbejder i Google Docs. Du kan give både skriftlige kommentarer og indtale mundtlige kommentarer. De forskellige kommentarer  kan markeres med forskellige farver, alt efter type af kommentarer. Desuden kan du indsætte links til ressourcer, det kan være dokumenter eller evt. en video som hjælper eleven videre. Du kan åbne Kaizena direkte fra dit Drev, ved at vælge ”Tilføjelser”, ”Kaizena Shortcut” og ”Open this Doc in Kaizena”. Hvis du går direkte ind i https://kaizena.com/dashboard/docs kan du tilføje en hel elevmappe til Kaizena ("Add Folder")

Se to videoer om hvordan Kaizena benyttes: 

MindMup er et mindmapping værktøj, som blandt andet gør det muligt at samarbejde online om et fælles mindmap. Man kan bruge MindMup, når man er logget ind i Google Drev. Du kan sammen med eleverne generere idéer og organisere informationer.  Det kan være forud for fælles opgaveskrivning,  projektarbejde og lignende. Eleverne kan indskrive deres idéer i mindmappet, og bygge videre på hinandens idéer, men du har mulighed for at læse med og kommentere. Du laver et mindmap ved at vælge Opret -> Mind Map. Hvis du går direkte ind i https://mindmup.com/  kan du vælge  Open/Import -> From Google Drive. Her kan du også vælge Extensions -> Realtime collaborations, og flere kan nu samtidigt skrive i mindmappet.

Se en video om hvordan MindMup benyttes:


Mindmeister i Google Docs er et lille program, der laver en punktopstilling om til et mindmap. Først går du ind i Opret -> Dokument. Du laver nu et dokument med en punktopstilling. Når du er færdig, markerer du hele punktopstillingen og vælger ”Tilføjelser”, ”MindMeister” og ”Insert as MindMap”.  Et mindmap dukker nu op under punktopstillingen. Du kan nu slette punktopstillingen, for nu har du et mindmap i stedet, altså en grafisk repræsentation af punktopstillingen.

Se en video om hvordan MindMeister benyttes:

Til Google Drev findes der også en Matematik-app, nemlig GeoGebra. Så man kan altså også godt arbejde med GeoGebra i skyen. Her er der en integreret oprettelse og opbevaring af GeoGebra dokumenter i Google Drev. Geogebra er et dynamisk matematik software, som kombinerer geometri, algebra, graftegning og funktioner. Denne App tilbyder ikke endnu alle de muligheder, der findes i computer-programmet, men næsten.  I Google Drev kan man altså oprette og dele interaktive dokumenter med eleverne. Eleverne kan jo også udvikle deres egne materialer og dele med andre elever. Du laver et GeoGebra dokument ved at vælge Opret -> GeoGebra File. For at tilknytte dit Google Drev, vælger du (i web.geogebra.org) ”Log ind … ” og dobbeltklikker på Google. Du får nu en log ind side, hvor du skriver din adgangskode til din Google konto. Du kan nu åbne/gemme fra/til Google Drev. God fornøjelse !!  

Omlagt skriftlig arbejde i studiemoduler

Det følgende indlæg har jeg sammensat med ideer stjålet rundt omkring fra forskellige steder; ideer kolleger har bidraget med i korridoren, over frokosten, på kurser osv. Bare så ingen tror det er mine egne. Men indlægget bygger også på Hanne Leth Andersens forskning om skriftlighed og rettestrategier, hvor jeg særligt hæftede mig ved at den der retter, lærer mest. Dette betyder at eleverne får meget mere ud a peer feed-back end uoverskueligt mange røde streger. Det betyder at læreren som en del af processen med stor fordel kan lægge peer feed-back ind undervejs og selv rette meget mere fokuseret. Ufokuseret retning virker ikke! Dette betyder samtidig at den rettetid vi som lærere måske tidligere har brugt på de røde streger, nu frigives til vejledningstiden med eleverne.

Studiemoduler kan altså være en god ramme for at omlægge rettearbejdet og arbejde med skriftlighed på en mere hensigtsmæssig måde for alle parter. Men tiden brugt i studiemodulerne skal selvfølgelig indgå som en del af elevtiden. Her følger 6 forslag til hvordan:

1) Til mindre, afgrænsede opgaver kan du bruge et studiemodul på at sætte eleverne i grupper med deres færdige produkter. De skal nu læse hinandens produkter og give hinanden feed-back på nogle klare kriterier som du har defineret. Feed-back’en skrives ind under opgaven. Som lærer er dit job efterfølgende at læse opgaven og feed-back’en, og DIN eneste feed-back bliver om du er enig eller uenig (og selvfølgelig nok også kort hvorfor) med feed-back’en. Men altså pointen er at grundlæggende fejl (stavefejl, fx) gerne skulle være blevet udryddet i feed-back-runden (tak til Christina).

2) Eleverne får en ret veldefineret afrundet opgave (fx en oversættelse eller en matematikopgave), som de skal skrive individuelt. Inden studiemodulet skimmer læreren opgaverne og sætter eleverne i passende grupper - alt for gode besvarelser skal ikke sættes sammen med alt for mangelfulde besvarelser. I studiemodulet får gruppen nu til opgave at sammensætte (eller omskrive) til den perfekte aflevering. Det betyder at eleverne altså skal diskutere sig frem til de bedste svar. Herefter retter du som lærer kun gruppeafleveringerne (tak til Kenneth).

3) Gør dine rettelser sparsomme: Skriv blot ’god analyse’ eller ’stavefejl’ eller ’læs denne sætning igen’ osv. Dette gøres ENDNU lettere hvis du har adgang til et program som ’Fejlretter’ eller ’Wordmark’, for her kan du foruddefinere dine ’retteknapper’. I studiemodulet er det elevernes opgave at rette opgaven igennem, spørge læreren hvor der er ting de er uklare på osv. Den rettede version vises til læreren, men uden at lærerens kommentarer er slettet, så man som lærer let kan se hvor der er sket ændringer. (Tak til Stinna)

4) Lav en mindre opgave (gerne en der er inddelt i flere delopgaver fx en matematikaflevering eller en grammatikprøve) i studiemodulet, og få eleverne til at komme til op til katederet hver gang en opgave er færdiglavet, for at få opgaven rettet. På den måde retter du kun det, du kan nå at rette i timen, og eleverne arbejder i dybden med en opgave indtil den er perfekt. (Tak til Sidsel)

5) Brug studiemodulet som vejledningstime til en større opgave, og kald eleverne ud én efter én for at tale om deres opgave (eller, hvis der er for mange elever, i mindre grupper af 2 eller 3). Spørg dem hvad de har tænkt at skrive i opgaven, og vejled dem så herefter. Her kan man med fordel have givet eleverne som lektie at de skal skrive en fyldig disposition til opgaven, så denne danner grundlag for vejledningen. I dette tilfælde er noget af elevtiden så gået til opgavens forarbejde. For at spare tid i retteprocessen kan man så rette meget fokuseret, altså fx kun kommentere struktur eller analyseindhold eller andet, der nu måtte være væsentligt at have fokus på.

6) Brug et studiemodul til at lade eleverne rette hinandens produkter ud fra ganske klare evalueringskriterier. Her kan det være en fordel at have lavet et evalueringsark med de klare kriterier, og så skal eleverne altså udfylde om kriteriet er opfyldt, delvist opfyldt eller ikke opfyldt. Både opgaven op til og selve evalueringen er en del af elevtiden - ligesom efterarbejdet er det. Eleverne får på baggrund af denne feed-back mulighed at rette deres aflevering til. Den færdige aflevering afleveres sammen med evalueringsarket, og det vigtige er nu om eleven faktisk har rettet sine fejl og mangler (inspireret af Mette Macholm).

spil til uregelmæssige verber (men måske også til fag uden verber)

Jeg har fået ideen til dette lille spil fra Sandy Millins blog.

Bed eleverne skrive alle de uregelmæssige verber de overhovedet kan komme i tanke om, på A3-ark der ligger rundt om i klassen (eller book de nye Whiteboards og bed eleverne udfylde disse med uregelmæssige verber). Verberne skal stå i infinitiv, og ja, de samme verber vil højst sandsynligt optræde flere gange og det er helt ok). Herefter skal eleverne gå rundt og skrive datidsformerne under infinitiverne. Samtidig går du rundt og markerer hvor der måtte være fejl (du retter ikke, men markerer bare evt. med en cirkel omkring verbet). 

Når alle verber har fået en datidsform, får I sammen rettet, der hvor der måtte være fejl, og ud fra denne øvelse laver I nu en lille liste med de 10 mest problematiske verber.

Man kunne jo lave øvelsen med alt muligt andet også, ikk'?